Domaine Simonin

 

 Domaine Simonin er beliggende i byen Vergisson i den sydligste del af Mâconnais, lige neden for den berømte Roche de Vergisson klippe. Domainet er grundlagt i 1803 og er på cirka 7 hektar. Siden 1981 har det været drevet af Jacques Simonin og hans kone, det er erfaring, så det gør noget.

 

 Det er udelukkende en mand og kone team, der helst vil holde sig uden for rampelyset. Når man kører ind i byen Vergisson, er der er kæmpe skilt med alle vinproducenterne i byen, eller næsten alle, Domaine Simonin er ikke derpå.

 

 Det beskriver meget godt deres filosofi. De har ikke nogen ansatte, får selvfølgelig hjælp til at høste, og der er formentlig ikke nogen i den nærmeste familie, til at tage over efter dem. Det er en livsstil for dem. Som de fortalte under mit besøg ”på den måde kan vi arbejde, når vi har lyst. Vi kan gå i marken om søndagen, hvis det passer bedst, i stedet for kun i hverdagene, hvis vi havde ansatte” ”Så laver vi et par madpakker, finder en flaske vin og hygger os i vinmarken hele dagen”  

 

 De er certificeret med ”Exploitation de Haute Valeur Environnementale” mærket. Det dækker bl.a. over en produktion med respekt for biodiversitet, ingen brug af pesticider eller kunstgødning osv. Alle vinene gæres med druernes naturlige gærceller ved forholdsvis lave temperaturer, for at fremme friskheden i vinene.

 

 Det er som sagt friskhed i vinene Jacques forsøger er fremelske. Vinene presses derfor i en pneumatisk presse ved lavt tryk, inden de rammer gæringstankene. Her bruges både ståltanke og træfade, hovedsageligt brugte fade, tilpasset til hver enkelt vin. Vinen ligger med bundfaldet i 11 måneder med jævnlig omrøring, inden de omstikkes og tappes.    

 

 Stilen i vinene lægger sig op ad mine andre Bourgogne producenter. Det er mineralitet, friskhed og en frugt med citrus toner. Vinene er vidt forskellige, alle på 100% Chardonnay selvfølgelig.

 

Macon-Vergisson

 Denne vin er lavet af de unge vinstokke på Les Courtelongs marken, med en jordbund domineret af ler. Gæring ved lav temperatur på ståltank, ligesom lagringen udelukkende er på ståltank. En samtidigt frisk og fyldig vin.

 

Saint-Veran

 Deres Saint-Veran kommer fra 2 forskellige vinmarker. Marken Cote Rotie i byen Davayé og Les Rochettes i byen Chasselas. Begge marker er østvendte med kalkholdig undergrund, gennemsnitsalderen på vinstokkene er 37 år. Gæring ved lav temperatur på ståltank. 1/3 lagres på egefade 2/3 på ståltank. Frugtdreven vin.

 

     

Pouilly-Fuissé ”Aux Charmes”

 Vinen er fra forskellige parceller i Pouilly-Fuissé. Kompleks undergrund bestående af ler og kalksten. Alderen på vinstokkene er 35 år. Vinen gæres på egefade, lagringen er en blanding af egefade og ståltank. Den mest fyldige vin fra Simonin.

 

Pouilly-Fuisse ”Vieilles Vignes”

 Druene hertil er udvalgt fra deres ældste parceller i Poullly-Fuissé fra hovedsageligt Nordvendte marker. Det løber op i hele 3 hektar totalt set, med 80 år gamle vinstokke. Undergrunden er meget kalkholdig. Gæring og lagring udelukkende på gamle og nye egefade. Dette er husets visitkort og er en kompleks og elegant vin.  

 

Pouilly-Fuisse 1.Cru ”Sur la Roche”

  Husets topvin men desværre ikke på lager endnu.