Weingut Wechsler

 

 

Katharina Wechsler overtog denne over 200 år gamle Weingut beliggende i byen Westhofen i 2017. Hun startede dog allerede med at lave vinene fra og med årgang 2013. Før det arbejde hun som journalist i Berlin, men besluttede sig for at flytte tilbage til fødehjemmet og et simplere liv. Her mødte hun Manuel Maier, de er i dag gift, og han er en lige så stor en del af den daglige drift.  

 

 Før Katharina overtog ansvaret, begav sig ud i en kort læringsproces, hvor hun arbejde 1 år hos Klaus-Peter Keller, herefter 1 år hos Weingut Gutzler. Godt tænkt efter min mening, for begge excellerede allerede dengang i både Riesling og Spätburgunder fra markerne ”Morstein” og ”Kirchspiel” som Katharina også ejer parceller på.  

 

 Indtil 2013 blev alt vin solgt som bulkvin. Det vil sige, at det førhen handlede om at producere så mange druer som overhovedet muligt, og store dele af markerne var beplantet med højt ydende druesorter.

 

 Hun startede dermed stort set forfra. I 2018 startede hun på at ændre mark- og kælderarbejdet til økologisk produktion, hun er nu økologisk certificeret på alle 18 hektar. Samtidigt startede de på et omfattende genplantnings- og om-podningsprogram, for at få bedre drue- og plantemateriale i markerne, og for at fjerne nogen af de uønskede druesorter. Selvom det stadigvæk er ”Work in Progress” er det nu, at alt det omfattende arbejde begynder at slå igennem på kvaliteten.

 

 Alle 18 hektar de ejer ligger omkring byen Westhofen i den sydlige del af Rheinhessen. Udover de berømte GG marker ”Morstein” og ”Kirchspiel” ejer man også den 6 hektar store monopol mark ”Benn” der er den mindste mark i Westhofen.

 

 Fælles for alle markerne, er at jordbunden er gammel havbund og dermed fyldt med kalk aflejringer som vi kender det fra Bourgogne og Champagne. Der laves Verdensklasse Riesling i Rheinhessen og i særdeleshed i Westhofen, som alle ved. I de senere år har vinene på Spätburgunder/Pinot Noir og Chardonnay også for alvor gjort deres indtog.  

 

 Det er klart Riesling der er deres vigtigste drue og den der mest plantet. Spätburgunder/Pinot Noir udgør med de ny-tilplantninger, der er foretaget de seneste år, nu omkring 10% af deres samlede markareal. De har plantet både Tyske Pinot Noir kloner, og Vosne Romanée kloner, hvilket de synliggør på etiketterne ved at anføre Spätburgunder hvis det er Tyske kloner og Pinot Noir, hvis det er Vosne kloner. Sidst nævnte er i øvrigt fra stiklinger fra Kellers beplantning på ”Morstein”

 

 Alle vinene er lavet så ”Hands of” som det kan lade sig gøre. Alle vinene har et ”Naturvins” præg, men de er rene, derfor passer de ind i mit sortiment. Der er ingen volatile eller reduktive overtoner.

 

 Der laves en del forskellige vine, der i grove træk er inddelt i følgende 3 kategorier. Forklaringen er deres egen frit oversat.

 

”FANBASE”

  De er indgangen til vores verden. Med dem viser vi, hvem vi er, og hvilken signatur vores vine har. ØKOLOGISK, Dybt forankret, kalkstensklippe, Respekt for NATUREN, HÅNDLAVET med kærlighed, Til dig og dine VENNER. Vores fanskare.

 

”Cloudy by Nature”

  Naturvine som vi elsker. Ufiltreret, drikkelig og lidt funky. Tannin, greb og masser af glou glou. Bag “Cloudy by Nature” står vores karakterer “Sexy MF”, “Fehlfarben”, “PetNat” og senest vores “PinotNoir”. Opmærksomhed s'il vous plaît!”

 

”Lage. Lage. Lage”

  Oprindelse og terroir er klart i fokus for disse vine. Vores lokale vine og enkeltmarksvine kommer alle fra de velkendte Westhofen kalkstensvinmarker Benn, Kirchspiel og Morstein. Beplantet for årtier siden, Intuition og tillid, kompromisløs kvalitet og stor dygtighed er nøglen til disse specielle vine. Riesling er konstanten – her smager den af Westhofen.

 

 Her en kort gennemgang af de 3 vigtigste marker. Da man er ikke medlem af VDP hos Wechsler, bruger man ikke GG-betegnelsen på de 3 topvine fra markerne.

 

  • ”Benn”

 Marken er en monopolmark beliggende lige under ”kirchspiel” marken. Med de 6,5 hektar, er det den mindste mark i Westhofen. De druer der bruges til deres Riesling herfra, er fra deres ældste Riesling planter på marken med en alder på over 50 år. Marken har omtrent samme undergrund som ”Kirchspiel” men marken er med den lavere beliggenhed lidt varmere.

 

  • ”Kirchspiel”

 Marken er en af de 3 topmarker i Westhofen. Den sydøst til øst vendte mark kan føres tilbage til år 1348. Toplaget består af ler og mergel med lommer af kalk. Derunder er der et massivt lag af kalksten. Det er den mark der frembringer de mest elegante, præcise Riesling vine af de 3. I alt har man 2,4 hektar ud af de 16,57 der udgør Grosse Lage delen af marken. Katharina og Manuel bruger udelukkende deres bedste underparceller til deres Riesling herfra. En af markens allermest berømte underparceller den 0,3 hektar terrasse opbyggede ”Schweisströpfcen” er fra og med 2023 inkluderet den tørre Riesling.

 

  • ”Morstein”

 Den mest berømte mark i Westhofen, og nok endda i hele Rheinhessen, hvis ikke hele Tyskland. Det er herfra Tysklands dyreste tørre vin stammer fra. Den sydvendte mark kan dateres tilbage til år 1282, men udgravninger har vist at romerne lavede vin på marken lang tid inden da. Toplaget består af tyk ler og mergel med lommer af kalk. Derunder er der et vandførende kalklag der sørger for ekstra mineraler til planterne, hvilket også er en stor fordel i de tørre årgange. Frembringer kraftige næsten mørke vine i udtrykket, med uendelig længde i eftersmagen. På Riesling er det klart topvinen fra Wechlser.