Cappellano
Cappellano Dr. Giuseppe har til huse i Serralunga d’Alba, hvor man i 1870 startede med vin produktion. Der er vel næppe andre producenter, der igennem historien har betydet mere for Nebbiolo vinens berømmelse end Cappellano familien.
I dag er det Augusto Cappellano der laver vinen han er 5. generation på stedet. Han overtog officielt ansvaret i 2009 da hans far Teobaldo døde. Det var Teobaldo der i 1985 købte ca. 4 hektar på Gabutti marken, fra en dyrker ved navnet Fiorin, og det er den eneste vinmark man ejer i dag. Førhen lavede man også vin på indkøbte druer. På de første årgange af deres Barolo var navnet på etiketten bare Otin Fiorin, som betyder noget i retning af Fiorins have. Der er også plantet en smule Barbera på marken, resten er selvfølgelig Nebbiolo.
I 1989 genplantede Teobaldo en tredjedel af Nebbiolo stykket med upodet Nebbiolo planter på Michet klonen. Som alle andre steder, havde man i Barolo skiftet til Amerikansk rod materiale efter Phylloxera epidemien. Så i dag laver man 2 Barolo vine fra den samme parcel. En Barolo kaldet Pie Rupestris, som er fra de oprindelige to tredjedele, og hvor der vokser forskellige kloner af Nebbiolo, og en Barolo kaldet Pie Franco, som er den nye tilplantning. Gabutti marknavnet optræder ikke længere på etiketteren, for siden 1997 hvor marken blev udvidet, følte Teobaldo at Gabutti navnet blev for udvandet, og derfor skriver man i stedet for stadigvæk Otin Fiorin. Nederst på etiketten står der så enten Pie Rupestris eller Pie Franco.
Den vel nok væsentligste årsag til at Cappellano ikke er ligeså kendt i de bredde vinkredse, som Conterno, Rinaldi og Giacosa, er at de journalister, der har besøgt Cappellano siden 1983, har fået at vide, at man frabeder sig enhver form for point givning af deres vine. En beslutning som jeg i den grad beundrer dem for, og som jeg vil håbe andre producenter har mod til at følge efter. For desto mere vin jeg selv smager, desto tydeligere står det for mig, at det ikke giver nogen mening, at give vine point. Det er af samme grund, at jeg aldrig har anført diverse journalisters point efter nogen af de vine, som jeg har solgt gennem årene. Jeg er samtidigt ret sikker på, at manglen på de skyhøje point, som vinene ville få, er en væsentlig grund til, at vinene ikke er mere kostbare.
Men som nævnt er det i dag Augusto, der fylder træskoene ud efter hans legendariske far. Det startede han sådan set med før Teobaldos død i 2009, for han var desværre syg i en del år op til hans død. Adspurgt forklarer han, at der ikke er nogen dato for hvornår han startede, jeg er vokset op her, vi har altid boet ovenpå vineriet.
Augusto der er uddannet kemi ingeniør, har ikke ændret meget i forhold til vin fremstillingen, hvis overhovedet noget. Men han er så detalje orienteret, at der er masser af små ændringer. Markarbejdet er nu efter biodynamiske principper. Alle vægge i vineriet er nu malet med maling, der ikke indeholder kemikalier, men som samtidigt kan holde til at blive vasket godt af, og der er meget rent i de lokaler. Han har bygget sin egen pumpe osv. Der er intet der overladt til tilfældighederne, alt processer har han tænkt grundigt over.
Vinene bliver ikke mere traditionelle end hos Cappellano, lang maceration tid med kvaset holdt nede med træstave, og lagring på udelukkende store botti. Der hvor jeg synes, at hans vine skiller sig ud fra mange andre top producenter, er at de kan drikkes med stor fornøjelse som ganske unge. Dermed ikke sagt at man ikke bør lagre dem, for det bør man absolut i 10 år eller mere, men han har den her præcision i hans vine, den her rene friske klare tone, som jeg virkelig holder af.
Augusto producere følgende vine, som nævnt er de fra den samme parcel på Gabutti marken. De forskellige Nebbiolo vinplanter vokser mellem hinanden, der er ikke noget system. Barbera planterne befinder sig hovedsageligt på den nederste del af marken.
Barbera Gabutti.
Barolo Pie Rupestris
Barolo Pie Franco