Direktør Julia Lübcke og kældermester Sasha Dannhäuser.

Karthäuserhof

 

 Weingut Karthäuserhof er beliggende i byen Eitelsbach ved Ruwer floden. Floden er en af de 3 floder, der danner grundlag for vinområdet Mosel. Eitelsbach ligger få kilometer nord for Trier. Det var Valentin Leonardy, som købte det gamle munkekloster i 1811 på en auktion i Paris for 62.500 Franske Franc. Dengang var området under Fransk herredømme. Han er forfader til den Rautenstrauch-Tyrell familie, der har ejet Karthäuserhof lige siden.

 

 I disse år er vi midt i et generations skifte, Christoph Tyrell der i øvrigt er 6 generation på stedet, er ved at gå på pension. Han overtog selv ansvaret i 1986. De vine som frigives i disse år er fremstillet af Christian Vogt. Officielt overtog Christian Vogt tjansen i 2009. Men da havde han rent faktisk allerede arbejdet der i al hemmelighed i 2-3 år. Det var altså under den legendariske kældermester Ludwig Breiling at han startede. Christoph Tyrell ville dog gerne holde det hemmeligt i starten, i tilfældet af at Christian ikke helt havde det talent, man havde håbet på.

 

 Men talent kan man roligt sige, at han har, og selvom Karthäuserhof blev årets Tyske vinproducent i 2005 hos Gault Millau, har de næppe nogensinde fået så meget positiv omtale af deres vine, som de har fået siden årgang 2009. Topplaceringer, dog fortsat hovedsageligt i de Tyske vinmedier, har været mange. Om det hele skyldes den nye kældermester, ved jeg dog ikke rigtig. For der er ingen tvivl om, at de seneste års trend i vin verdenen, tilbage til de mere klassiske, elegante og terroir tro vine, er en fordel for Karthäuserhof. Vinene har nemt kunne forsvinde i mængden ved større blindsmagninger, på grund af deres lettere stil med fokus på elegance og renhed. En stil som dog ikke kan være anderledes, det er ganske enkelt sådan markens terroir udtrykker sig bedst.

 

 En anden væsentlig forandring hos Karthäuserhof, der dog ikke har noget med selve vinen at gøre, er at ejerskabet er blevet overdraget til en fætter Hr. Behler i USA. Christoph har ingen børn selv, og har ledt efter en efterfølger i et par år. Helt sluppet stedet har han dog ikke. I hvert fald ikke i nu. Sidste nye er i øvrigt at Christian Vogt har forladt Karthäuserhof i efteråret 2015, spændene hvad der sker i den nærmeste fremtid.

 

 Karthäuserhof er som nævnt beliggende i byen Eitelsbach langs Ruwer floden. Vinmarksarealet er på ca. 19 hektar, og består udelukkende af en vinmark som bærer navnet Karthäuserhofberg. Den er samtidig noget så sjældent i Tyskland, som en monopol vinmark. Med andre ord hele marken ejes udelukkende af Karthäuserhof. Vinmarken vender syd/sydvest og ligger i en højde fra 160 til 275 meter, med en hældning på op til 45 %. Den er beplantet med Riesling og en lille smule Pinot Blanc, og der fremstilles ca. 120.000 flasker i de mest givende årgange. Marken blev allerede i 1868, da den første klassifikation af vinmarkerne i Mosel-Saar-Ruwer blev lavet, rangeret i top kategorien.

 

 Arbejdet i vinmarken forgår stort set uden brug af kunstige sprøjtemidler. Der gødes udelukkende med en blanding af hestemøg, og hjemmelavet kompost fra bark og afklippet plantemateriale. Hver anden vinrække sås til med vildeblomster og lign. for at tiltrække så mange insekter, edderkopper, orme, firben osv. som muligt, der stort klarer skadedyrs bekæmpelsen alene. I de få årgange hvor det ikke er tilstrækkeligt, bekæmpes der kun med økologiske sprøjtemidler. I de meget varme og fugtige somre, hvor svampesygdomme som meldug, kan true en helt høst, bruges der om nødvendigt kemikalier. Men kun på de mest truede parceller. Ikke noget med at man sprøjter hele marken til, bare for at være på den sikre side.

 

 Alle druer håndplukkes og høsten varer normalt fra 4 til 6 uger. Man starter selvfølgelig med, at høste druerne til QbA og Kabinett vine, imens druerne stadigvæk har en grøn karakter. I den anden og tredje uge får druerne en mere frugtig karakter, og her høstes der druer af Spätlese og Auslese kvalitet, som både bruges til søde vine og husets tørre topvine. I de årgange hvor vejret tillader det, lader man druer hænge og krydser fingre for, at de bliver angrebet af den ædle råddenskab, så der kan produceres Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. Yderlig mere lader man når vejret ser ud til at arte sig helt optimalt, en ekstra lille portion hænge, i håbet om lidt december eller januar magi, og dermed muligheden for høste druer til få liter Eiswein.

 

 Hver vinmark parcel gennemgås flere gange, fordi håndplukning af druerne tillader at man i hver gennemgang, kan nøjes med at plukke lige nøjagtig de klaser, der har den optimale modenhed. Klaserne ligges i små rustfrie beholdere, og fragtes med det samme ned i vineriet.  Det er en kæmpe fordel, at have vinmarken lige uden for døren, for dermed kan de høstede druer, ikke nå at oxidere på vejen ned til vineriet, selvom der skulle gå hul på nogen af dem. En udfordring mange andre producenter må kæmpe med. Klart en medvirkende årsag til husets rene stil.

 

 Når druerne er vel modtaget i vineriet, presses de stille og roligt ved 2 bars tryk i 2 til 4 timer. Den nænsomme behandling betyder at kerner og stilke forbliver intakte, og dermed ekstraheres der ingen af de bitre toner, som ellers kan fremkomme fra dem. Det kan være en medvirkende faktor til, at 2010 er så stor en succes hos Karthäuserhof. Den pressede most får lov til, at stå et stykke tid, så sedimenterne kan bundfældes. Herefter overføres den rene most til rustfrie ståltanke hvor gæringen foregår. Alle gennemgange af de enkelte parceller vinificeres hver for sig, også selv når den samme parcel bliver plukket 2 gange på den samme dag, eksempelvis ved en formiddag og en eftermiddags gennemgang. Alt efter årgangens karakter, bestemmer man sig for, om gæringen skal starte af sig selv, udelukkende ved hjælp af druernes egne gærceller, eller om der skal tilsættes en smule gær, for at få den i gang lidt hurtigere. Gæringens temperatur styres og holdes nede mellem 14 til 16 grader. Processen varer normalt omkring 4 uger, hvorefter gærresterne for lov til at budfælde, dermed klares vinen naturligt. Når det hele er vel overstået, ender man som regel med omkring 60 forskellige vine, hvilket er meget unikt, når man tænker på, at det kun er fra en vinmark. Herefter er det op til utallige smagninger, så man kan bestemme sig for, hvilke vine der skal blendes sammen, hvilke der ikke skal, og om nogen skal ligges til side, som fremtidige auktions vine osv.

 

 Vinene bliver fyldt på flaske i marts måned, nede i de kolde kældre, og derved bibeholdes den smule kuldioxid, der er naturligt i vinen. Kendere af vinene har garanteret lagt mærke til, at mens vinene er unge, kan der frigives en smule bobler, når de hældes op i glasset.

 

Tørre vine (Trocken)

 Mere end 80 % af vinene hos Karthäuserhof er efterhånden tørre. Hvilket bestemt ikke er normalen i Mosel. Men Christoph Tyrell har satset på dem lige siden han overtog stedet, og dermed lang tid før end de tørre vine blev mode, som de i den grad er blevet i dag. Specielt med den forholdsvis nye Grosses Gewächs (GG) betegnelse, er der vel næsten ikke en top producent, der ikke laver et par tørre vine. På Karthäuserhof laver man i dag 5 forskellige versioner, lige fra en QbA til en GG, der selvfølgelig er den tørre top vin. Til og med årgang 2007 var den kendt som Auslese S, og blev dengang kun produceret i de bedste årgange.

 

Halvtørre vine (Feinherb)

 Førhen lavede man flere halvtørre udgaver, end man gør i dag. Den stigende efterspørgsel på de tørre vine har medført, at der nu som regel kun laves en QbA og en Kabinett udgave. Kombinationen af den ultra renhed, som man også finder i de tørre vine, gør disse vine perfekte til f.eks. Sushi, fordi den smule sødme de besidder, er et perfekt modspil til soja og wassabi. Ligeledes er de rigtig gode til en dejlig sommer dag på terrassen.

 

Søde vine (Fruchtig)

 Også i denne kategori laver man på Karthäuserhof flere vine. Disse vine er ikke søde nok, til at blive brugt til desserter, men er mere alsidige end de ædelsøde. Tyskerne kalder vinen for frugtige, for det naturlige restsukker fremhæver vinenes frugttoner. Sukkeret virker ganske enkelt som en smagsforstærker, på samme måde som når vi bruger sukker i madlavningen. Det er vigtigt at understrege, at der ikke tilsættes sukker til nogen vine. Vinene forbliver søde ved at stoppe gæringen, når man mener at vinen har den perfekte balance mellem sukker og syre. Det gør man ved at køle mosten ned til 5 grader, derved dør gærcellerne og vinen besidder stadigvæk en del restsukker, som ikke er blevet omdannet til alkohol.

 Det er vine der går utrolig godt til Asiatisk inspireret mad, eller andre former for stærkt krydret mad. Ligeledes kan de bruges som aperitif for på trods af sødmen, betyder det meget høje indhold af syre, at vinene ikke bliver ubalancerede og rent ud sagt vamle. Det er den egenskab der gør de Tyske søde vin til noget helt unikt.

 

Ædelsøde vine (EdelSüss)

 Betegnelsen for at vinene er lavet delvis eller udelukkende af druer, som er angrebet af svampen Botrytis Cinerea, mere kendt som den ædle råddenskab.

 Hos Karthaüserhof laver man adskillige udgaver hvert år, specielt på Auslese vinene. De numre der står efter vinene, refererer til i hvilken rækkefølge de er høstet. Selvom der ofte bare er få timer mellem høst tidspunktet på de forskellige vine, er det helt utroligt, hvor forskellige de kan være. Det er en sand fornøjelse, og meget lærerigt, at smage sig igennem alle udgaverne under et besøg. I nogen af årgange kan der nemt være 10 forskellige nummererede Ausleser. At de alle kan stamme fra den samme vinmark, og være lavet på samme måde, er ikke til at forstå. Nogen er præget af lyserøde bær, andre har mere mørke bær toner, og så er der selvfølgelig dem med de mere typiske toner af eksotiske frugter og honning. Tillader årgangen det laves der både Beerenauslese (BA) og Trockenbeerenauslese (TBA) Der er tale om nogen af de potentielt største dessertvine på kloden, vine der uden problemer, kan hamle op med de mest berømte vine af sin slags.