Domaine Henri Rebourseau

 

 Jeg har gennem de sidste mange år, haft fornøjelsen af at besøge en stor del af de bedste producenter i Cote d’Or. Sjældent har jeg mødt nogen, der er så fokuseret på detaljen, som brødrene Bénigne og Louis de Surrel. De to brødre har startet en mindre revolution på Domaine Henri Rebourseau i Gevrey Chambertin. De er 7. generation på Domainet.Jeg har gennem de sidste mange år, haft fornøjelsen af at besøge en stor del af de bedste producenter i Cote d’Or. Sjældent har jeg mødt nogen, der er så fokuseret på detaljen, som brødrene Bénigne og Louis de Surrel. De to brødre har startet en mindre revolution på Domaine Henri Rebourseau i Gevrey Chambertin. De er 7. generation på Domainet.

 

 I alle de år jeg kan erindre, har Domainet haft ry for at underpræstere, hvilket nok ikke er helt sandt. Men givet er det, at der har været tale om vine, som har haft behov for at lagre i mange år. Den engelsktalende vinpresse har ikke tildelt Domainet megen opmærksomhed, hvorimod man gennem tiden har fået ganske gode anmeldelser i den fransktalende presse. Det største marked for vinene er også fortsat det franske marked, herunder en del toprestauranter.

 

 Domainets renommé er i den grad under forandring. Bénigne og Louis har ændret stilen i vinene radikalt. De overtog vinfremstillingen og distributionen fra og med årgang 2017, mens generationsskiftet først blev officielt i 2018. I forbindelse med generationsskiftet ønskede en del af familien at få udbetalt deres arv ’i kolde kontanter’ frem for at blive medejere af nogle af verdens bedste vinmarker. Derfor var der brug for at få tilført kapital. Den sørgede brødrene Martin og Olivier Bouygues for. De ejer i forvejen Chateau Montrose i Bordeaux og er medejere af Clos Rougeard i Loire. Den daglige drift varetages dog alene af brødrene, så Bénigne og Louis har for så vidt ’frie tøjler’.

 

 Som tidligere nævnt, så har jeg sjældent mødt vinbønder, der er mere dedikerede. De ønsker at fremstille den bedst mulige vin, ’koste hvad det koste vil’. Eksempelvis forsøger de at erhverve sig detaljeret viden om de enkelte parceller i vinmarkerne. Der tages således jordbundsprøver fra de forskellige parceller, for at analysere de enkelte komponenter. Ligeledes undersøges undergrunden med elektriske bølger, for på den måde at måle tykkelsen af de enkelte jordlag. På billedet herunder ses resultatet af sådan en måling foretaget på markerne La Brunelle og Aux Corvées’, der er beliggende lige neden for ejendommen. La Brunelle er på billedet rød, mens Aux Corvées er blå.

 

 

   For brødrene er det vigtigt af få dokumenteret, at de forskellige smagsnuancer i druerne og selvsagt også i den færdige vin, rent faktisk udspringer af virkeligheden. Ligeledes kan denne viden base der opbygges muligvis hjælpe til med at forstå, hvordan de forskellige marker reagerer på forskellige klimatiske betingelser, og dermed gøre det lettere at træffe de rigtige valg, for at opnå det optimale druemateriale.

 

 Nyt er også forsøget på at optimere markarbejdet ved brug af lydbølger. Teknikken bagved kan jeg ikke forklare nærmere. Men med lydbølger skulle det være muligt at aktivere vinplanternes egne proteiner og på den måde aktivere planternes evne til at beskytte sig selv mod forskelige sygdomme mv. Det medfører bl.a. en reduktion i forbruget af sprøjtemidler ved markarbejdet, der i forvejen er 100% økologisk og biodynamisk.

 

 Disse tiltag samt flere andre, er et forsøg på at optimere selv de mindste detaljer. For brødrene handler det udelukkende om at producere de bedste druer, for når først druerne er høstet, er der intet der kan forbedres på.    

 

 Flere af disse tiltag har været undervejs i flere år, og de blev påbegyndt før Bénigne og Louis overtog Domainet. Markerne har været dyrket efter biodynamiske principper af det 11 mands store team siden 2008. Derfor er den største revolution vel i bund og grund den nye stil, Domainet er i fuld gang med at implementere. Man ønsker elegante og transparente vine, langt fra den stil brødrenes far Jean stod for og formentlig også generationerne før ham. Det indebærer en så nænsom ekstraktion som mulig uden samtidig at gå på kompromis med intensiteten og energien. Førhen blev der konsekvent brugt 100 % nye fade til alle vine. Med tiden ønsker man at reduceret andelen af nye fade til kun 20 -30 %.

 

 Det betyder, at årgang 2017 næsten kun er nye fade. I årgang 2018 er andelen af nye fade lidt mindre, mens man fra og med årgang 2019 formodentlig når ned på de ønskede 20-30 %.Som med markarbejdet bruges der også megen økonomi på at finde de rigtige fade, og for den sags skyld også de rigtige bødkere. Da jeg besøgte Domainet for anden gangi november 2019, fik jeg et lille indblik i denne proces. Her smagte jeg den samme vin fra forskellige fade herunder fra samme type fad, blot med den forskel, at træet i det ene fad var tørret i 3 år, mens træet i det andet fad var tørret i 4 år osv. De fleste fade, der produceres i dag, er fremstillet af træ, der er tørret ved brug af forskellige ’turbo teknikker’. Dem ønsker man ikke at anvende hos Rebourseau, da disse fade altid vil indeholde en lille mængde ’indesluttet’ vand. Man ønsker kun at bruge træ, der er tørret naturligt. Selvsagt er prisen væsentligt større på denne type fade. Bénigne fortalte, at de gennemsnitligt kalkulerer med at betale omkring 1200 Euro for deres 228 liters fade. Jeg smagte i øvrigt også vin fra et fad med meget fine porer. Der er kun produceret 15 af disse fade i Frankrig, hvoraf de 5 bliver i testet i Bourgogne. Uden sammenligning den bedste fadprøve af dem alle den dag. Eksemplerne bekræfter blot, hvor seriøst og detaljeret brødrene arbejder med tingene. De ønsker maximal viden om alle detaljers indflydelse herunder fadenes toastning, hvordan fadede er tørret, samt hvordan træ fra forskellige lokaliteter påvirker vinen. Det hele for at skabe de bedste muligheder, for at træffe de rigtige beslutninger set i lyset af hver enkelt årgangs særpræg.        

 

 Bénigne og Louis er begunstiget af at have nogen af Bourgognes allerbedste marker at arbejde med. Af de lidt mere end 13 hektar vinmarker, man besidder, er hele 5,28 hektar klassificeret som Grand Cru og 1,01 hektar som Premier Cru.  

 

 Herunder lidt om Domainets markbesiddelser herunder også de ændringer, der sker på denne front fra og med årgang 2019.

 

• Chambertin Grand Cru 0,46 ha.
• Clos de Béze Grand Cru 0,33 ha.

 Det var tipoldefar Henri Rebourseau, der grundlagde producent foreningen i Gevrey Chambertin i 1929. Han var således med til at forme AOC lovene i 1937, hvor en af de mærkværdigheder man besluttede, var at vine fra Clos de Béze må kaldes Chambertin, men ikke omvendt. Grunden har formodentlig været, at det dengang var lettere kun at lave én vin, når man som en af de få ejede parceller i begge marker, og parcellerne samtidig lå tæt på hinanden. I respekt for historien har alle generationer på Domaine Henri Rebourseau indtil nu blendet de to marker og solgt dem som Chambertin Grand Cru. Det er der for så vidt ikke noget galt med, men fra og med årgang 2019, har Bénigne og Louis valgt at flaske dem hver for sig, hvilket jeg naturligvis er enig med dem i.      

 

• Mazy Chambertin Grand Cru 0,96 ha.

 Mazy er for mig den store overraskelse da jeg første gang smagte vinene hos Rebouseau. Havde Louis serveret den blindt for mig, ville jeg have troet, at det var Ruchottes Chambertin. Både i årgang 2016 og 2017 besidder den en mineralitet, som jeg troede kun fandtes i Ruchottes, der da også er en af nabomarkerne. Jeg kan ikke mindes, at jeg har smagt så interessant en Mazy Chambertin andetsteds. Brødrenes stil kommer også til at frembringe det mineralske udtryk i vinen.

 

• Charmes Chambertin Grand Cru 1,32 ha.

 Vinen er fra tre parceller fra den bedre oprindelige del af Charmes Chambertin. Vi kan nok alle være enige om, at Charmes ikke altid er den mest interessante Grand Cru. Men det er ikke tilfældet hos Rebourseau. Her er der i den grad Grand Cru i glasset med et elegant udtryk.    

 

• Clos Vougeot Grand Cru 2,21 ha.

 Parcellen ligger midt på marken perfekt beliggende på en lille forhøjning. Der er sket en mindre revolution på Clos Vougeot marken de sidste 4-5 år. Det er virkelig en Grand Cru, der er på vej frem kvalitetsmæssigt. Det er altid denne vin vi smager sidst hos Rebourseau, og det siger nok en hel del om, hvad de selv mener om kvaliteten. Jeg tilslutter mig, der er tale om meget høj kvalitet med et kæmpe lagringspotentiale.

 

• Gevrey Chambertin 1.Cru Fonteny 0,88 ha.

 En 1.Cru mark der som Mazy besidder en mineralitet og en friskhed, som jeg ikke havde forventet, inden jeg smagte den første gang. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget glad for denne vin.

 

• Gevrey Chambertin 1.Cru La Perriére 0,13 ha.

  Denne vin har jeg endnu ikke smagt. Første årgang bliver 2019. Indtil nu har domainet solgt druerne til nogocianter. Men med den beliggenhed er der noget spændende i vente. Det er jeg ikke i tvivl om.

 

• Gevrey Chambertin Aux Corvées 2,35 ha.
• Gevrey Chambertin Clos de la Brunelle 2,78 ha.
• Gevrey Chambertin Sylvie 0,16 ha.
• Gevrey Chambertin Champs-Chenys 0,16 ha.
• Gevrey Chambertin Pressonnier 0,43 ha.
• Gevrey Chambertin Le Grand Carré 0,42 ha.

 For ovenstående Village vine sker der også ændringer fra og med 2019. Hidtil og dermed også i årgang 2017 og 2018, har Domainet fremstillet to forskellige Villages vine. En fra marken Aux Corvées og én der er blandet af druer fra de fleste af de øvrige marker. Fra og med årgang 2019 fremstilles der ud over Aux Corvées endnu en enkeltmarksvin nemlig Clos de la Brunelle, som er nabomark til Aux Corvées. (Jævnfør billedet af jordbundsanalysen). Fra og med årgang 2019 bliver der således to enkeltmarkstapninger samt et blend.